Kørte betjent ned med vilje
16-årig dreng på knallert kørte i nat ind i politibetjent, som ville stoppe ham.
24. nov 2006, kl. 08:22
Mere end 30 dage gammel
En 16-årig dreng kan se frem til en straf for vold mod tjenestemand, efter han i nat kørte en politibetjent ned med sin knallert, tilsyneladende med vilje.
Episoden fandt sted kort efter midnat på Tage Hansens Gade i Århus.
Politiet havde fået en anmeldelse om, at et par knallerter kørte rundt og larlmede, hvorfor en patrulje blev sendt til stedet.
Da den ene af betjentene ville stoppe en af knallerterne, gassede knallertkøreren op og kørte direkte ind i betjenten, oplyser vagthavende hos Århus Politi.
Både betjent og den 16-årige knallertkører væltede, hvorefter den 16-årige blev anholdt.
Betjenten fik skadet sit ene knæ og er nu sygemeldt.