Kandidater til DGI-priser
I alt er seks østjyske foreninger nominerede til priser
DGI Østjylland har nomineret tre østjyske foreninger til den prestigefyldte pris som Årets Forening 2015.
De tre nominerede er HEI Tennis, Hørning Puls og Thorsø-Tungelund Idrætsforening.
Vinderen anerkendes med en check på 10.000 kr. til foreningen samt et flot banner til hallen eller klubhuset.
Herudover er yderligere tre foreninger også nomineret til landsdelsforeningens SÅDAN! Award, der uddeles til et særligt foreningsinitiativ, som har gjort en forskel i foreningslivet og lokalsamfundet i Østjylland inden for det sidste år.
Feltet af kandidater til at snuppe SÅDAN! Award'en har indskrænket sig til at tælle AC Norddjurs, Nørager Boldklub og Randers gymnastiske Forening.
Udover æren følger der 5.000 kroner med til vinderen.
Prisuddelingen sker i forbindelse med DGI Østjyllands årsmøde torsdag den 26. marts fra kl. 17-22 i DGI-huset i Aarhus.