Ingen udlån i Randers

Randers Bibliotek holder næsten lukket hele ugen. Årsagen er, at biblioteket skal have nyt it-system.

Læselystne randrusianere må se frem til en kold tyrker i denne uge, for Randers Bibliotek holder lukket fra i dag og frem til fredag for lån, reserveringer og afhentning af reserverede materialer.

Biblioteket skal have et nyt it-system, og derfor er det altså kun muligt at aflevere bøger på Randers Bibliotek i uge 47.