Hummel slæber tøjhandler i retten
Hummel kræver erstatning fra tøjhandler, der beskyldes for at stjæle tøjfirmaets logo.
6. feb 2004, kl. 14:40
Mere end 30 dage gammel
Det århusianske tøjfirma Hummel har lagt sag an imod en lille tøjforretning i Silkeborg.
Hummel beskylder ifølge Midtjyllands Avis tøjbutikken Lord Nelson for at snylte på firmaets varemærke - logoet med de to vinkler. Tøjbutikken har angiveligt solgt cowboybukser med vinkler på buksebenet, og Hummel har derfor lagt sag an, fordi firmaet vil beskytte sit varemærke.
Tøjhandler Frank Møller, der ejer Lord Nelson, vil ikke uden videre betale den erstatning på 5000 kroner, som Hummel kræver, og han er derfor klar til at få sagen prøvet i retten.