Graffitimaler taget på fersk gerning

22-årig ville dele sin kunst med andre på Åhavevej i det sydlige Århus, men blev snuppet af politiet med spraydåserne på sig.

En yngre mand benyttede onsdag aften til at male graffiti på viadukten på Åhavevej, men han blev set og politiet blev kontaktet.

De kunne uden problemer pågribe den 22-årige, som ikke kunne benægte sit forehavende, da han havde spraydåserne på sig, oplyser Østjyllands Politi.