God integration i Randers
Over 90 procent af de unge indvandrere og flygtninge i Randers er under uddannelse eller i arbejde.
De unge indvandrere i Randers klarer sig godt og er fint integrerede, skriver Randers Amtsavis.
Over 90 procent af de 270 unge indvandrere og flygtninge i Kronjylland går i folkeskole, anden skole , gymnasium, handelsskole, teknisk skole, har arbejde eller står i lære.
Kun 3,7 procent befinder sig i en såkaldt utilfredsstillende situation, hvor de hverken er under uddannelse eller i job. Det viser en undersøgelse fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randersområdet.
- Resultatet er overraskende positivt, siger Over Hørning, som arbejder med vejledning af de unge tosprogede i Ungevejledningen i Randers.
Se mere i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.