Fugleklat årsag til strømsvigt
En fugleklat var sandsynligvis årsag til, at store dele af Østjylland i morges vågnede op uden strøm.
7. sep 2005, kl. 14:33
Mere end 30 dage gammel
Store dele af det nordlige Østjylland blev tidligt onsdag morgen lammet på grund af en fejl i elkablerne mellem Studstrupværket og Trige.
- Vi formoder, at det er en fugl, der har gødet på isolatoren på en af elmasterne. Det har så resulteret i en fejl, der beklageligvis har haft store konsekvenser, siger direktør Børge Terkelsen fra transmissionsselskabet N1, der står for driften af elkabelnettet.