Frygter ulykke på Studstrupværket
De nærmeste beboere er vrede over, at Studstrupværket vil etablere et ammoniaklager.
11. jan 2006, kl. 13:58
Mere end 30 dage gammel
På et møde i aftes lykkedes det ikke for Studstrupværket at overbevise værkets naboer om, at et nyt ammoniaklager er ufarligt.
På informationsmødet lovede kraftværket at forbedre sikkerheden i det nye anlæg. Men det er ikke nok, mener flere beboere, der helt vil have Studstrupværket til at droppe planerne.
Ammoniakken skal køres til værket i lastbiler og bruges til at rense røgen. Naboerne frygter dog for konsekvenserne, hvis den giftige ammoniak slipper ud.