Flere vil i hjemmeværnet

Antallet af ansøgere til hjemmeværnet i Østjylland er steget markant det seneste år.

Det er tilsyneladende blevet mere populært at melde sig under fanerne i hjemmeværnet.

I løbet af i år har i alt 191 østjyder søgt om optagelse ved hærhjemmeværnetsdistrikterne Østjylland og Djursland. Tallet er opgjort pr. 1. december, oplyser hjemmeværnet.

I forhold til sidste år har hjemmeværnet fået 49 flere ansøgere. Stigningen skyldes ifølge hjemmeværnet 'en målrettet indsats'.