Fik P-bøde uden at have bil
Engelsk inkasso-firma prøver med trusler om foged og retssag at inddrive mystisk norsk bøde.
21. okt 2005, kl. 14:29
Mere end 30 dage gammel
Det engelske inkasso-firma Euro Parking Collection prøver med trusler om både foged og retssag at få århusianeren Jack Nielsen til at betale en norsk parkeringsbøde.
Tilsyneladende lader det britiske firma sig ikke anfægte af, at Jack Nielsen slet ikke havde bil, da den påståede parkeringsbøde blev udskrevet i Oslo i marts 2003. Og i øvrigt har Jack Nielsen aldrig været i Norge.
Selv om han har forklaret det til Euro Parking Collection i både fax og mail, forsætter truslerne.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.