Festugens chef fortsætter
Århus Festuges leder, Martin Lumbye, bliver tilbydt yderligere fire år på posten.
17. dec 2003, kl. 09:39
Mere end 30 dage gammel
Alt tyder på, at Århus Festuges nuværende chef, Martin Lumbye, også i de kommende år står i spidsen for Østjyllands største kultur-begivenhed.
Stillingen som kunstnerisk leder af Århus Festuge har været opslået i efteråret, og her modtog festugens ansættelsesudvalg i alt 22 ansøgninger. Udvalget har uden den helt store diskussion valgt at anbefale 31-årige Martin Lumbye, der dermed kan se frem til at blive tilbudt den stilling, han i forvejen besidder.
Martin Lumbyes nuværende kontrakt strækker sig over sæsonerne 2003 og 2004, men med ansættelsesudvalgets beslutning, kan han se frem til at blive i chefstolen frem til 2008.