Festival: Blev slået i ansigtet
En lokal 18-årig mand fik natten til fredag et knytnæveslag lige i ansigtet af en 24-årig mand fra Vanløse.
7. aug 2009, kl. 09:55
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke alle, som kan blive enige om bare at more sig på årets Skanderborg Festival. Således blev en 24-årig mand fra Vanløse anholdt i nat for vold.
Ved ét-tiden var den 24-årige kommet op at toppes med en 18-årig mand fra Skanderborg. Den 24-årige slog simpelthen den 18-årige i hovedet og blev senere anholdt for forseelsen.
Vagtchefen ved Skanderborg Politi kan ikke oplyse, hvorfor de to kamphaner kom i klammeri.