Fars bøn: Drop sommerferien
En far fra Lystrup opfordrer kommunen til at lade børnehaverne holde åbent i sommerferien.
13. jun 2008, kl. 08:43
Mere end 30 dage gammel
Pædagogstrejken trækker tænder ud hos forældrene. Mange har brugt ferie for at få passet de små.
Kommunerne sparer penge på lønudgifterne i strejken, og en far opfordrer nu, at man lader institutionerne holde åbent i sommerferien som kompensation for strejkedagene.
- Det vil give os mulighed for at arbejde, siger Morten Weisdal fra Lystrup til JP Århus.
Morten Weisdal mener også, at Århus Kommune skal sende de sparede penge tilbage til forældrene. Han har derfor sendt et brev til rådmand Louise Gade (V) med sine forslag.