Fald i aktiekursen
Investorerne utilfredse med nye aktier
4. feb 2014, kl. 09:33
Mere end 30 dage gammel
Vestas-aktien falder på børsen tirsdag morgen i slipstrømmen på offentliggørelse af regnskab og aktieemission.
Vestas skal have flere aktionærer - i hvert fald har selskabet meldt ud i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 2013, at man udsteder 20 millioner nye aktier. Men nyheden falder ikke umiddelbart i god jord blandt investorerne.
En aktie i Vestas falder tirsdag morgen i værdi på fondsbørsen i København. I de første 10 minutter handel ligger aktien til et fald på over fem procent.
Det svarer til, at en Vestas-aktie er blevet mere end 10 kroner billigere siden mandag, da børsen lukkede. En aktie i Vestas kan nu købes for lidt over 168 kroner.