Falck-blokade er stoppet
Falck har lovet, at selskabet ikke længere vil sende opgaver videre til taxaselskaber og automekanikere, så redderne har stoppet deres blokade. Hør indslag fra morgenens blokade.
Omkring 100 falck-reddere har stoppet deres blokade af Falcks Vagtcentral i Skejby ved Århus.
Redderne blokerede fra klokken 5.30, fordi Falck har sendt noget af det arbejde, som redderne normalt udfører, videre til underleverandører.
Men senere på morgenen lovede Falck, at selskabet ikke længere vil videreformidle opgaver til for eksempel taxaselskaber og automekanikere. Derfor ophævede redderne deres blokade klokken 9.30
Falckrederne strejker for af få mere i løn. En Falck-redders grundløn er på 19.961 kroner, dertil kommer forskellige tillæg.
Under strejken er der et nødberedskab, som tager sig af livstruende og andre akutte opgaver.