22. dec 2013, kl. 17:48
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fængslet efter drabsforsøg
Fængslet efter knivstikkeri
Den 23-årige mand, der i går blev anholdt efter et knivstikkeri i Solbjerg natten til søndag, blev i dag varetægtsfængslet til d. 15. januar sigtet for forsøg på manddrab.
Tre polske mænd og to danskere havde festet sammen i en lejlighed, da de kom op at skændes. Da politiet ankom var der slagsmål mellem dem nede på gaden, og det viste sig, at en af de polske mænd var blevet stukket i brystet.
Læs også: Polak stukket i brystet
Politiets efterforskning har vist, at det var den 23-årige danske mand, der havde ført kniven, og han er altså nu blevet varetægtsfængslet frem til midten af januar.
Den polske mand, der blev stukket ned, er nu umiddelbart uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi.