Fængsel for at skjule pige
Tre kvinder og en mand fra Hove-sekten dømt for at skjule teenager.
40 dages ubetinget fængsel til den ene kvinde og 14 dages ubetinget fængsel til hver af de to andre kvinder og manden. Det var dommen, da Retten i Mariager i dag var færdig med sagen mod fire medlemmer af den såkaldte Hove-sekt, der var anklaget for at have holdt en teenage-pige skjult for myndighederne.
Alle fire nægtede sig skyldige og overvejer nu sammen med deres advokater, om de skal anke dommen til Vestre Landsret.
De fire holdt den 17-årige pige skjult i et halvt år, efter hun i november sidste år stak af fra den familiepleje, som de sociale myndigheder havde anbragt hende i. Inden anbringelsen havde pigen boet sammen med de nu dømte i det kollektiv i Randers, hvor et af sektens medlemmer blev mishandlet til døde.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND i udsendelsen kl. 19.30.