Elendige veje: Send dit billede
Det vrimler med farlige vejhuller på de østjyske veje
12. feb 2013, kl. 19:21
Mere end 30 dage gammel
Elendige veje er hvad der hver dag møder flere tusinde østjyder.
Store huller og krakeleret asfalt. Bilister, cyklister og andre trafikanter får i stigende grad deres køretøjer ødelagt. Mekanikere melder om flere skader på biler forårsaget af de elendige veje.
- Det er virkelig et problem, og det er noget som vi har en hel del af lige i øjeblikket, siger mekaniker Preben Jessen, indehaver af Skovby Autoværksted til TV 2 | ØSTJYLLAND.
TV 2 | ØSTJYLLAND vil derfor dokumentere omfanget af de ødelagte veje. Vi beder derfor jer seere om hjælp til at fotografere hullerne på jeres vej og sende dem til os.
Send jeres billeder til mail: redaktion@tv2oj.dk