Ekspedient truet med saks
To højtrøstede unge blev i aftes anholdt efter at have truet en kiosk-ekspedient med en knækket saks.
1. sep 2006, kl. 13:20
Mere end 30 dage gammel
To mænd på 17 og 18 år blev i aftes anholdt og sigtet for at have truet flere mennesker på livet i en kiosk på Søndergade i det centrale Århus.
De to højtråbende mænd blødte begge fra ansigtet, da de kom ind i kiosken og forlangte nogle servietter. Da de blev bedt om at dæmpe sig, trak den ene en knækket saks frem og truede en ekspedient og flere kunder i kiosken. Herefter stak de ifølge politiet af.
Det lykkedes dog kort efter politiet at
anholde mændene på et værtshus i
nærheden.