Dusør i Rosenhøj-sagen
Boligforening udlover 10.000 kr. i dusør for oplysninger, der kan opklare de seneste dages to brande i bebyggelsen Rosenhøj i Viby.
Boligforeningen Århus Omegn har udlovet en dusør på 10.000 kr. for oplysninger til den eller de, der kan hjælpe med opklaringen af de to brande, der er blevet påsat under de seneste dages uro i bebyggelsen Rosenhøj i Viby.
Lørdag aften blev en pølsebod brændt af, og søndag aften blev der sat ild til vuggestuen Kjærslund. Udover brandene blev også der også knust talrige ruder i boligområdets butikscenter i løbet af den voldsomme weekend.
- Vi vælger at udlove en dusør, fordi det er meget vigtigt for os at få opklaret denne sag, siger forretningsfører i boligforeningen Leif Jensen.
- Vi kan ikke acceptere handlinger af denne karakter. Her er ikke vist respekt over for de mennesker, som bliver berørt - det er ikke kun de direkte berørte, men også alle de beboere i området, der ikke længere føler sig trygge i deres eget kvarter, tilføjer han.
Se mere i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.Tidligere nyheder om sagen: Skarpe" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12436">Skarpe reaktioner på hærværk og Påsat" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12432">Påsat brand i vuggestue.