Drabs-mistænkt meldte sig selv
En mand, som har været efterlyst for at have banket en mand ihjel, meldte i går sig selv til politiet.
3. jun 2004, kl. 08:58
Mere end 30 dage gammel
Den tredje mistænkte i sagen om dødsvold mod en mand i Århus-forstaden Risskov meldte i går sig selv til politiet. En 30-årig kvinde og en 26-årig mand er i forvejen sigtet og varetægtsfængslet i sagen.
Drabet skete under en privat fest i weekenden. Den 46-årige blev banket og derefter slæbt ind i sit eget rækkehus på Vejlby Vænge og efterladt. Han døde kort efter.