Død efter spring fra helikopter
Et spring fra en helikopter ved Silkeborg blev lørdag fatalt for en 46-årig mand.
29. apr 2006, kl. 20:15
Mere end 30 dage gammel
En 46-årig mand fra Faaborg på Fyn omkom lørdag efter et spring fra en helikopter.
Ulykken skete i forbindelse med et eventkursus, der foregik ved Julsø tæt på Silkeborg, oplyser politiet.
Det var meningen, at kursusdeltagerne skulle hoppe ud fra helikopteren fra omkring otte meters højde. Den 46-årige mand var såkaldt sikringsmand og hoppede derfor ud først. Men da han ramte vandoverfladen var han bevidstløs.
- Der sker noget undervejs. Måske hænger han fast, eller slår hovedet. Men det er på nuværende tidspunkt uvist, siger vagthavende hos Silkeborg Politi, Orla Bech, til Ritzau. /ritzau/