Cykelryttere punkterer i stort tal
Mange punkteringer præger dagens etape af cykelløbet Post Danmark Rundt, der slutter i Århus.
4. aug 2005, kl. 15:17
Mere end 30 dage gammel
Et usædvanligt stort antal punkteringer gjorde livet surt for cykelrytterne i dagens etape af Post Danmark Rundt - formentlig fordi de sidste par dages regnvejr har løsnet asfaltens små sten.
Det meste af eftermiddagen har tusindvis af østjyder i vejkanten fået et glimt af det 200 mand store felt, der via en række mindre veje kommer susende 185 km. på dagens etape fra Viborg til Århus.
Se i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND hvordan Ivan Basso i gult og alle de andre cykelryttere blev modtaget undervejs mod målet på Strandvejen i Århus.