Butikstyv truede med kanyle
En kvindelig butikstyv truede med en blodfyldt kanyle, efter at hun var blevet tilbageholdt i et Føtex-varehus.
21. apr 2006, kl. 09:18
Mere end 30 dage gammel
Et banalt butikstyveri i Føtex på Mariagervej i Randers udviklede sig i aftes lettere dramatisk.
En kvindelig tyv blev tilbageholdt af personalet omkring lukketid. Kvinden hev dog pludselig en blodfyldt sprøjte frem og truede personalet med den.
Politiet blev tilkaldt og kvinden anholdt. Ingen kom angiveligt til skade.