Butiksejere trætte af indsamlere
Indsamling på gadeplan bør forbydes, mener formanden for Århus City Forening.
Butiksejerne har nu fået nok af de indsamlere, der beder om penge og hverver medlemmer til humanitære organisationer. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge butiksejene generer de mange indsamlere på gadeplan kunderne, forhindrer dem i at kigge på vinduesudstilllingerne og giver dem dårlig samvittighed, når de siger nej til at støtte de gode formål.
- Loven bør ændres, så den direkte konfrontation bliver stoppet. Det har taget overhånd, siger direktør for Århus City Forening, Claus Bech, der i denne sag også er talsmand for cityforeningerne i Odense, Aalborg og København.
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, tager kritikken særdeles alvorligt og har på mandag et møde med Cityforeningen i Odense, hvor den vil redegøre for sine etiske retningslinjer