Børn med søvnbesvær tvinges til at tage medicin

Jens Aaby er ni år og lider af svær ADHD. Det kan tage ham tre timer at falde i søvn om aftenen.

Når han er faldet i søvn, sover han dårligt. Den kroniske træthed gør, at han tit er meget irritabel. Det går ud over hans familie.

For at bryde den onde cirkel er Jens' mor, Lone Aaby, begyndt at leje en kugledyne til sin søn. Kugledynen betyder rigtig meget for Jens' livskvalitet. Han falder meget hurtigere i søvn, sover bedre og fungerer derfor bedre i hverdagen.

Der er bred enighed om, at børn i al almindelighed skal have så lidt medicin som muligt. Ikke desto mindre kræver Aarhus Kommune, ligesom andre kommuner, at børn med søvnbesvær skal indtage sovemedicin, inden de eventuelt kan blive bevilget en kugledyne.

Kæmper mod mastodonter

Selvom en kugledyne har dokumenteret effekt i forhold til bedre søvn, har Ankestyrelsen nemlig afgjort, at der skal afprøves medicinsk behandling først.

Lone Aaby vil ikke give sin søn sovemedicin, når det ikke er nødvendigt, men hun møder en mur, når hun prøver at få Aarhus Kommune til at bevilge en kugledyne til Jens.

- Jeg føler mig magtesløs. Jeg kæmper mod mastodonter, og man har næsten opgivet på forhånd, siger Lone Aaby til TV2 ØSTJYLLAND.

Nu vil et flertal uden om regeringen have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at forsikre, at medicinsk behandling ikke er en forudsætning, før man prioriterer ikke-medicinsk behandling.

Sundhedsordfører: Grotesk

Det er sundhedsordførere fra SF, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten og De Radikale, der er gået sammen for at få ændret de nuværende regler.

Socialistisk Folkepartis sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen kalder situationen 'grotesk'.

- Alle er enige i, at man ikke skal give børn medicin, hvis der findes andre løsninger, men alligevel ender børnene på børnepsykiatrisk afdeling hver eneste gang. Jeg synes ikke, at børn skal have diagnoser for enhver pris, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Dansk Folkeparti anses typisk som regeringens støtteparti, men i dette tilfælde er partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, ikke i tvivl om sit ståsted.

- Det er under al kritik, at man bliver ved med at se den her tendens, at børn skal have prøvet medicin, før de kan få en kugledyne. Det burde være sådan, at alle kan få lov til at prøve en kugledyne i 23 uger, og hvis den virker, så skal man have mulighed for at få den, siger Liselott Blixt til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi skal have ministeren til at komme ud og gøre noget, for den nuværende situation er fuldstændig uholdbar.

Medicin kan have bivirkninger

Ifølge ledende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland, Jakob Paludan, vil man i børne- og ungdomspsykiatrien ligeledes anbefale brug af kugledyne fremfor medicin.

Den type medicin, børn skal prøve, inden de kan blive bevilget en kugledyne, er melatonin. Melatonin er et hormon som dannes i hjernen. Det kaldes også ’søvnhormonet’, da det hjælper med at regulere døgnrytme og søvn.

- Denne medicin kender vi som en type, der som oftest ikke har mange bivirkninger, men der findes børn og unge, der har bivirkninger. Vi er heller ikke helt bekendt med langtidseffekterne af behandlingen, siger ledende overlæge Jakob Paludan til TV2 ØSTJYLLAND.

Bedst og billigst

Når kommunerne agerer, som de gør, skyldes det en principafgørelse fra Ankestyrelsen. I afgørelsen fra 2015 står der blandt andet:

'En kugle- eller kædedyne kan ikke bevilges som et hjælpemiddel alene med henblik på at undgå medicinsk behandling af barnet. Relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko må derfor være afprøvet.'

Det er dog den helt forkerte indgangsvinkel, mener Kirsten Normann Andersen. Hun ser kugledynen som den billigste og bedste løsning til at hjælpe børn med søvnbesvær.

- Når man har med urolige børn at gøre, giver det rigtig god mening at give den praktiserende læge mulighed for at ordinere en kugledyne, inden man sender børnene til udredning på børnepsykiatrisk afdeling og dermed risikerer, at barnet bliver sat i behandling, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Kastebold mellem mastodonter

For de berørte familier hjælper det ikke, at kommunerne ofte skubber ansvaret for at ordinere kugledyner over på regionerne og vice versa.

Kommunerne mener, at en kugledyne er et behandlingsredskab og dermed regionernes ansvar, mens regionerne mener, at en kugledyne er et hjælpemiddel og dermed kommunernes ansvar.

- Det er for let for kommunerne og regionerne at skubbe det her mellem sig, siger Kirsten Normann Andersen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det vil give god mening at sige, at regionerne har ansvaret for at levere det her behandlingsredskab, og det vil være en rigtig god løsning, hvis den praktiserende læge kunne ordinere det.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er flere gange, siden hun tiltrådte sin stilling i 2016, blevet kaldt i samråd omkring brugen af sovemedicin fremfor kugledyne.

Onsdag spurgte Kirsten Normann Andersen atter ind til emnet i Folketingssalen. Svaret fra Ellen Trane Nørby talte imod Ankestyrelsens afgørelse fra 2015, idet sundhedsministeren sagde følgende fra talerstolen:

- Her og nu er der ingen tvivl om, at medicin ikke er førstevalg. Det fremgår klart og tydeligt af den vejledning, der ligger på området, og derfor skal børn have det behandlingstilbud, som de både har krav på og behov for.

Kommune: Det er regionens skyld

Kontorchef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jens Lassen, mener, at Region Midtjylland ikke følger lovgivningen i de tilfælde, hvor regionen henviser borgerne til kommunen.

- Regionens hospitaler kan sagtens ud fra eksisterende lovgivning bevilge en kugledyne som behandlingsredskab, og de er faktisk forpligtede til at træffe afgørelse om det, inden kommunen overhovedet må sagsbehandle, siger Jens Lassen til TV2 ØSTJYLLAND.

Aarhus Kommune kan ifølge Jens Lassen kun lovligt give dynen som et hjælpemiddel, hvis 'alle relevante pædagogiske, ikke-medicinske tiltag eller medicinske behandlingstilbud er afprøvet uden tilstrækkeligt resultat'.

- Jens Aaby kunne formentlig have fået bevilget en kugledyne fra regionen. Regionen burde have oplyst familien om, at lægen har givet afslag på kugledyne i behandlingen og have vejledt familien om, at de kunne klage over afgørelsen til Styrelsen for Patientklager, siger Jens Lassen.

En kugledyne koster typisk et sted mellem 1500 kroner 8000 kroner.