Bogbusser ud på deres sidste tur
Århus Kommunes bogbusser kører i dag ud på deres sidste tur, inden de nedlægges.
31. mar 2004, kl. 12:23
Mere end 30 dage gammel
Århus Kommunes to bogbusser kører i dag for sidste gang. Byens politikere besluttede i oktober at nedlægge de to busser, der sidste år tilsammen lånte 125.000 bøger ud.
Det betyder, at en række mindre oplandsbyer fra i morgen må tage turen til et af kommunes biblioteker, hvis de vil låne en bog.
For at spare har politikerne også besluttet at afkorte åbningstiderne på de almindelige biblioteker.