Blind mand nægtet hjælp
En blind mand fra Skanderborg kunne ikke få tilskud til en ledsager, fordi han er for gammel. MFer tager sagen op.
28. jan 2008, kl. 13:22
Mere end 30 dage gammel
Da Ivan Van fra Skanderborg henvendte sig til kommunen for at få tilskud til en ledsager i 15 timer om måneden, fik han afslag. Begrundelsen: Den 73-årige blinde mand er for gammel.
Ifølge Serviceloven gælder ledsagerordningen nemlig kun for personer mellem 18 og 67 år.
Sagen får nu det østjyske folketingsmedlem, Tom Behnke, til at reagere.
- Der er politisk stemning for at ændre på loven om ledsagerordningen, så den ikke virker så uretfærdig. Jeg vil nu tage spørgsmålet op i Folketinget, siger den konservative politiker.
Se mere om sagen i TV2 I Østjylland i aften klokken 19.30.