Blev røver for 200 kroner
Ved sidste skoledags-festligheder i Mindeparken i Århus truede 19-årig mand en 20-årig mand til at aflevere sine kontanter.
5. jun 2007, kl. 10:45
Mere end 30 dage gammel
En 19-årig mand gjorde i går sig selv til røver på grund af 200 kroner.
Ved festlighederne i Mindeparken omkring sidste skoledag for folkeskoleelever truede han med tæsk en 20-årig mand til at aflevere 100 kroner i sedler og 100 kroner i mønter.
Forinden havde han forlangt mandens mobiltelefon, hvilket ikke lykkedes.
Politiet fik anmeldelsen klokken 16.10, og 30 minutter efter var den 19-årige mand anholdt.
Han fremstilles tirsdag formiddag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsel.