Blandet weekendvejr
Sol, skyer og byger de næste dage
Vejret i weekenden ser ud til at byde på en blandet omgang, men det starter med solskin.
- Lørdag vil solen skinne fra morgenstunden, så man skal bare tidligt op, så får man en pragtfuld sart på dagen, siger Andreas Nyholm fra TV 2 | ØSTJYLLANDS vejrudsigt.
Men i løbet af dagen vil der gradvist komme flere skyer på himlen, og der vil være en lille risiko for byger enkelte steder i Østjylland.
Temperaturen vil ligge på omkring 19 grader, og der vil ikke være ret meget vind sammenlignet med de seneste dage.
Søndag kommer der mange skyer, og der vil komme byger flere steder. Dog bliver der også plads til, at man kan få et kig til solen indimellem, og temperaturen lander på omkring de 20 grader.
Næste uger starter pænt, hvor både mandag og tirsdag ser ud til at byde på tørvejr og temperaturer på 19 til 20 grader.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.