Bankrøver nu bag tremmer
En 27-årig mand fra Århus blev i dag fængslet for et mislykket bankrøveri i går. Desuden fik politiet en uventet bifangst.
En 27-årig århusianer blev i dag varetægtsfængslet for et mislykket bankrøveri mod Danske Bank i Holme i går. onsdag.
En af farvepatron eksploderede, kort efter at han med en skruetrækker i en plastpose havde bildt personalet ind, at han havde en pistol. Manden fik udleveret 100.000 kr. og stak af, blot for at måtte smide udbyttet fra sig, da farvepatronen gik af.
Kort efter kunne politiet anholde manden i hans hjem - en lejlighed lige bag bankfilialen. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.
Politiet ledte i går iogså efter en anden bankrøver, men fik i stedet helt fat i en 39-årig mand, som viste sig ikke at have noget med røveriet at gøre.
Til gengæld var han bevæbnet med en skarpladt kaliber 7.65-pistol og en ulovlig kniv. Manden blev så sent som i december sidste år dømt for tilsvarende ulovligheder og har en prøvetid til december i år. Han fik onsdag en lyndom på seks måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.