Argentiner forlader AGF
Den 17-årige Mauricio Ortiz forlader AGF og vender hjem til Sydamerika.
17. maj 2004, kl. 11:00
Mere end 30 dage gammel
AGF's 17-årige argentinske talent, Mauricio Ortiz, forlader klubben og vender hjem til Sydamerika.
Mauricio Ortiz gjorde sig for nylig positivt bemærket, da han i sin debutkamp i superligaen scorede det ene mål i AGF's sejr på 4-1 over Esbjerg. Målet var dog ikke nok til, at AGF vil skrive kontrakt med ham:
- Vi vil gerne beholde Mauricio Ortiz i AGF, men det beløb, argentinerne forlanger, står ikke mål med hans evner, siger AGF's direktør, Frank Heskjær.
Også Mauricio Ortiz' landsmand, 18-årige Ruben Rivarola, forlader AGF i løbet af den nærmeste fremtid.