Anholt afskåret fra omverdenen
Anholt mistede telefonforbindelsen til omverdenen ved halv to-tiden i nat.
4. feb 2004, kl. 08:02
Mere end 30 dage gammel
Telefonforbindelsen mellem Anholt og fastlandet var ved femtiden i morges genoprettet efter en afbrydelse, som begyndte klokken halv to i nat. Afbrydelsen ramte både fastnettet og mobiltelefoner for de omkring 160 beboere på øen i Kattegat.
TDC bebuder flere afbrydelser i løbet af formiddagen, mens teknikere arbejder på at rette fejlen. I tilfælde af brand eller ulykke kan beboerne henvende sig til øens redningsstation, som kan bestille hjælp over Lyngby Radio. /ritzau/