AGF vandt træningskamp
AGF-truppen kom på græs igen i årets første træningskamp, hvor modstanderne fra Silkeborg IF blev besejret.
1. feb 2008, kl. 17:30
Mere end 30 dage gammel
Flere unge spillere fik chancen fra start i dagens træningskamp, som blev spillet på banen ved Grenaa Idrætscenter.
Her blev Silkeborg IF besejret 1-0.
Der var kun omkring 70 tilskuere, der trodsede det noget ustadige vejr for at følge kampen i Grenaa, og de kunne se AGF's Dennis Høegh score kampens eneste mål kun fem minutter inde i første halvleg.
Resten af kampen bød på fornuftigt spil, hvor århusianerne satte dagsordenen, og der skulle gå hele 85 minutter, før Silkeborg fik spillet sig til en stor chance.