AGF: En lykkelig skilsmisse
Beslutningen om at ophæve kontrakten med cheftræner Sören Åkeby skete i fuld enighed mellem de to parter.
SAS Liga-klubben AGF meddelte onsdag formiddag, at cheftræner Sören Åkeby stopper med øjeblikkelig virkning.
Ifølge den århusianske SAS Liga-klub har Åkeby og AGF taget beslutningen i fællesskab og i fuld enighed:
- Jeg var ude ved Sören i aftes, og her blev vi enige om, at det var den absolut bedste løsning for alle parter. Hvis man kan kalde det for en skilsmisse, så er det i hvert fald en lykkelig af slagsen. Og det er ikke hver dag, man ser det i vores branche, siger Lars Windfeld, der er direktør for AGF's sportslige overbygning, Århus Elite.
Ifølge Lars Windfeld informerede Sören Åkeby spillerne om beslutningen umiddelbart inden formiddagens træning.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Sören Åkebys afsked i onsdagens udsendelser.
LÆS OGSÅ:
Sören" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12225">Sören Åkeby stopper i AGF (5/10-2005)