350 gik med Henrik og Stine til Den Store Vandring

Cirka 350 personer gik søndag 21 kilometer sammen med ægteparret fra Rønde. En tur, arrangeret via Facebook.

Når man har kastet sin kærlighed på en aktivitet, som man føler giver glæde og mening til en selv, er der ikke noget bedre end at dele den med andre. Det gælder for ægteparret Henrik og Stine, som søndag havde inviteret alle interesserede til at dele deres passion for det, de har kaldt Den Store Vandring.

Ægteparret fra Rønde har søndag fået selskab af 350 østjyder på deres søndagstur. De har nemlig oprettet en facebookbegivenhed, hvilket de tidligere har haft succes med.

- Vi skal bare nyde det og snakke med hinanden. Jeg har snakket med mennesker, jeg aldrig har mødt før, og det gjorde vi også sidste gang. Ideen med dette er at nyde naturen, nyde at bevæge sig møde nogen, som man kommer i snak med, som man aldrig set før, siger Henrik Mikkelsen, der sammen med sin hustru står for 'Den Store vandring', som gruppen hedder på Facebook, hvor der arrangeres ture.

Turen denne søndag gik fra Moesgaard Museum til Odder Museum - en gåtur på cirka 21 kilometer.
Turen denne søndag gik fra Moesgaard Museum til Odder Museum - en gåtur på cirka 21 kilometer.

21 kilometer tilbagelagt

Dagens rute byder på 21 kilometer - fra Moesgaard Museum til Odder Museum med frokostpause ved Nordsminde. Én af de cirka 350 personer, der søndag havde snøret vandrestøvlerne for at trave med, er Anne Rebsdorf fra Stilling.

-  Jeg synes, det er et godt initiativ. Det er selvfølgelig mange at gå sammen, men man får snakket med nogen, man ikke lige kender i forvejen, og får rørt sig, så på den måde er det jo alletiders, siger hun.

Anne Rebsdorf er klar til at gå med, næste gang der arrangeres tur med Den Store Vandring.
Anne Rebsdorf er klar til at gå med, næste gang der arrangeres tur med Den Store Vandring.

Efter cirka fem timers gang er ruten tilbagelagt, og deltagerne begynder drypvis at ankomme til museet i Odder. Nogle mere trætte end andre - men ikke slået ud.

- Ja, helt sikkert, lød det prompte fra Anne Rebsdorf, da hun blev spurgt, om hun kunne tænke sig at deltage igen.

Og så er der godt nyt til hende og andre travelystne østjyderne. Henrik Mikkelsen fortæller nemlig, at næste tur er planlagt til den 6. juni. Du kan følge med i kommende vandringer på ægteparrets facebookside 'Den Store Vandring.'

Fitness Horsens

Stor utilfredshed med lokal nedlukning: Borgmester vil have kigget på reglerne

Skærmbillede 2021-05-09 kl. 13.45.53

play Landsby plaget af hensynsløse bilister: - I går var det helt vanvittigt

Sommer

Trods regn- og tordenbyger: Mandag kan blive årets første sommerdag

Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

Dagens mest læste