3,5 meter snemand. Kan du stikke den?
Familie fra Lystrup byggede snemand på 3,5 meter. Send et billede til os, hvis du også har været kreativ i sneen.
Ikke alle østjyder skutter sig så tæt på den varme stueradiator som overhovedet muligt.
I løbet af de senest dage har TV 2 | ØSTJYLLAND modtaget adskillige mails fra seere, der har givet kreativiteten frit løb i den hvide sne.
I Lystrup har familien Johansen fra Elmehaven bygget en imponerende snemand på 3,5 meter. Resultatet ses på billedet ovenfor.
- Vi er godt udkørte af at rulle sne og skovle, fastslår de fem familiemedlemmer efter deres anstrengelser.
Du kan se flere billeder fra sneglade østjyder ved at klikke på billedserie-ikonet nederst på siden. Her kan du blandt andet se en erantis, der trodser frosten, og fugle i formation på den smukke vinterhimmel.