22-årig anholdt for vold

22-årig mand delte knytnæveslag ud til tilfældige i Odder i nat.

Politiet i Odder anholdte i nat en 22-årig mand for to tilfælde af vold. En 19-årig mand brækkede næsen og en 40-årig flækkede et øjenbryn da den 22-årige i timerne omkring midnat uddelte knytnæveslag på torvet i Odder. Den 22-årige voldsmand er tidligere dømt for vold.

Den 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.