200.000 frivillige tog arbejdshandskerne på: 173 ton affald samlet ind

77 procent af de indsamlede dåser er fra grænsehandel, og naturfredningsforening kræver handling fra minister

Mere end 125.000 børn meldte sig til at samle skrald ind i løbet af ugen, hvor Danmarks Naturfredningsforening kørte den landsdækkende affaldsindsamling. / Foto: Asger Ladefoged - Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

173 ton affald og 102.000 dåser.

Så meget blev der samlet ind, da 200.000 frivillige danskere tog arbejdshandskerne på for at rydde op i naturen.

77 procent af de indsamlede dåser er fra grænsehandlen og derfor uden pant.

Det er helt sort, at vores natur skal forurenes af dåser uden pant, som hver dag strømmer ind fra Tyskland.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening

Otte ministre i træk

Det ærgrer præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, der ønsker handling fra miljø- og fødevareministeren.

- I Danmark har vi et fantastisk retursystem, som gør, at ni ud af ti dåser med pant kommer retur. Derfor er det helt sort, at vores natur alligevel skal forurenes af dåser uden pant, som hver dag strømmer ind fra Tyskland. Heldigvis ligger løsningen jo lige for: der skal pant på grænsedåserne, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge Maria Reumert Gjerding er det ikke lykkedes for otte miljøministre i streg at få pant på grænsedåserne.

- Så jeg håber virkelig, at Jakob Ellemann-Jensen vil prioritere at få lavet en aftale med sine tyske kolleger, så vi kan få styr på grænsedåserne, lyder det fra præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening.

På Samsø var den lokale jægerforening ude og samle affald op - se med her.

Der sker dog fremgang

Danmarks Naturfredningsforening fortæller, at der de seneste ti år er indsamlet 1,5 millioner dåser, og 90 procent af dem er uden pant.

I 2017 blev der indsamlet 110.000 dåser, og det glæder Gjerding, at der er sket et fald i år.

- Vi finder stadig alt for meget affald og alt for mange dåser. Men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, at vi har fundet betragteligt færre dåser end sidste år - særligt med tanke på, at vi har været mange flere afsted, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun håber, at de færre dåser er udtryk for, at vi i Danmark er blevet lidt bedre til at passe på naturen.

Til gengæld er der indsamlet 18 ton mere affald, end der blev samlet ind i 2017.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den årlige affaldsindsamling. Den finder hvert år sted en søndag i april, men i ugen op til samler skoler og institutioner også ind

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her