Tidligere Trump-støtte om kaos i USA: Det er tudetosset

Det seneste døgn har budt på uroligheder i Washington i forbindelse med godkendelsen af valget af USA's nye præsident Joe Biden. Donald Trumps ageren i forbindelse med urolighederne kan kun betegnes som tudetosset, mener østjysk debattør, der tidligere har støttet Trump.

Det seneste døgn har budt på dramatiske optøjer i USA's hovedstad Washington. I lidt under fire timer belejrede Trump-tilhængere Kongressen, der onsdag stod overfor at godkende valget af demokraten Joe Biden til præsident.

Ifølge TV2.dk har optøjerne kostet 4 personer livet, mens 14 politibetjente er såret. 52 personer er indtil videre anholdt.

Trumps tilhængere kolliderer med politi og sikkerhedsstyrker, da de stormer den amerikanske kongres.
Trumps tilhængere kolliderer med politi og sikkerhedsstyrker, da de stormer den amerikanske kongres. Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix

Anders Krojgaard Lund fra Horsens har været tilhænger af Donald Trumps politik under hans embedsperiode de seneste fire år. Men udviklingen siden valget har fået ham til at ændre mening:

- Han stod for den rigtige politik

- Jeg har støttet Trump i de seneste fire år i den forstand, at jeg synes, han stod for den rigtige politik. 

- Men jeg må bare sige, at hans ageren omkring valget og især på valgnatten, og alt det vi har set efterfølgende - det er tudetosset. Det er forkert fra start til slut, siger Anders Krøjgaard Lund, der betegner sig selv som en konservativ debattør. 

Han er også folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Horsens.

Prøver at vælte spillepladen

Hvis Donald Trump mener det alvorligt, at valgsystemet i USA skal ændres, burde han have arbejdet for den sag fra starten af, og ikke først efter at han har tabt valget, mener østjyden:

- Lige nu står han bare som en dårlig taber. Man kan sige, at han er slået hjem i ludo, og nu prøver han at vælte spillepladen for de andre, siger Anders Krojgaard Lund.

Demonstranter brød igennem sikkerhedsforanstaltninger og kom inden for murene, mens kongressen debatterede præsidentvalget.
Demonstranter brød igennem sikkerhedsforanstaltninger og kom inden for murene, mens kongressen debatterede præsidentvalget. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Det var omkring klokken 20 dansk tid onsdag, at demonstranter begyndte at bryde igennem barrikaderne omkring kongresbygningen i Washington. Vinduer blev smadret, og betjente blev angrebet, mens demonstranterne tvang sig adgang til bygningen.

Opfordrede støtter til at bevæge sig mod Kongressen

For Anders Krojgaard Lund er det afgørende, at Trump ikke med det samme tog afstand fra demonstranternes ageren: 

- Det vi har været vidne til burde man have taget afstand til fra starten, og når Trump ikke gør det så blåstempler han det også med sin passivitet, og det er forkert på alle plan, siger Anders Krojgaard Lund, der generelt er skuffet over Trumps ageren siden valget.

Han håber, at flere af Trumps nærmeste hos det republikanske parti også vil tage afstand fra den nu snart tidligere præsident.

20210107-113242-L-1920x1054we

Vinterens koldeste nat og morgen: Mere end 10 graders frost

Else Jensen coronavaccination Plejehjemmet Ankersgade første vaccine

Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Forsikringsselskab har haft 500 flere skader fra hjemsendte

Vaccine

play For få bliver vaccineret: Bookingsystem spænder ben for ældre

Sommerhus

play Tidlig rift om sommerhuse: - Hylderne er næsten tomme

politibil

Hjalp du en ung kvinde hjem nytårsnat? Politiet leder efter dig