Stort trafikudspil fra Venstre: Vil prioritere flere østjyske projekter

En udvidelse af den østjyske motorvej og en klimabro i Randers er blandt de infrastrukturprojekter, som Venstre vil arbejde for.

Forhandlinger om milliarder af kroner til veje og jernbaner er i fuld gang på Christiansborg, og i et nyt trafikudspil afslører Venstre, hvilke projekter der står på partiets ønskeliste.

Partiet har prioriteter for over 110 mia. kr. til nye infrastrukturprojekter frem mod 2035: 

- God infrastruktur er en afgørende forudsætning for vækst, velstand og velfærd i vores land. Det er af afgørende betydning for, at vores virksomheder kan få leveret deres varer, services og produkter i hele landet, nemt og hurtigt, skriver Venstre i sit udspil.

Her er et overblik over de projekter, som Venstre ønsker prioriteret i Østjylland:

DELVIS UDBYGNING AF E45 (AARHUS N-RANDERS):

På strækningen E45 nord for Aarhus oplever man et stigende pres på motorvejen. Venstre vil afsætte 1,0 mia. kr. til projektet. 

STATSLIGT TILSKUD TIL NY BRO I RANDERS:

I Randers opleves en flaskehals gennem byen over Randers Bro. En ny bro vil derfor kunne aflaste trafikken på Randers Bro. Broen, der af politikerne også bliver kaldt klimabroen, skal anlægges som en firesporet vej med cykelsti og fortov øst for Randers midtby fra Grenåvej over havnepieren til Udbyhøjvej nordenfjords. 

Broen anlægges på en dæmning over det nordlige havnebassin og klapbro over Gudenåen. Venstre vil give et statsligt tilskud til projektet og finde midlerne i den afsatte vejpulje. Resten skal Randers Kommune finansiere.

STATSLIGT TILSKUD TIL VIADUKT VED BANEN I SILKEBORG:

Ved jernbaneoverskæringen ved Frederiksberggade i Silkeborg opleves der en trafikal flaskehals, hvor jernbanebomme skaber trafikpropper i Silkeborg midtby. Det er et problem, som skal løses, mener Venstre. 

Det vil Venstre prioritere ved et statsligt tilskud til en viadukt, så trafikken ledes under jernbanen. Resten af projektet skal Silkeborg Kommune finansiere. Pengene skal findes i den afsatte vejpulje.

UDBYGNING AF RUTE 15 MOD TIRSTRUP:

På Djursland er det et ønske, at der sker en opgradering af vejnettet. Det vil Venstre prioritere.

Pengene til en større opgradering af Rute 15 skal findes i den afsatte vejpulje.

MIDLER RESERVERET TIL VVM – KATTEGATFORBINDELSE:

Der er behov for at binde Danmark sammen på tværs af landet, mener Venstre. Det kan en Kattegatforbindelse sammen med andre vejprojekter være med til at realisere. Derfor ønsker Venstre at afsætte 0,5 mia. kr. til en VVM-undersøgelse af en Kattegatforbindelse.


Forhandlingerne om den fremtidige infrastruktur blev skudt i gang, da regeringen offentliggjorde sit udspil 8. april.

Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

80_percent

play Video: Nye zoo-ejere har brug for god højsæson

Mosten MC

play Efter lang coronapause: Nu ræser motorcykelklubben igen

Spentrup_

liveblog COVID-19 LIVE: Nedlukket by er under grænsen for anden dag i træk

Hinge Søbad redning

Toårig pige reddet op af sø og fløjet til Skejby

Dagens mest læste