Regeringen dropper planer om elevfordeling i folkeskoler

Det er op til kommunerne at sikre, at elevfordelingen i folkeskolerne afspejler befolkningen i lokalområdet.

Regeringen har ikke længere planer om at sikre en mere blandet elevsammensætning i landets folkeskoler ved at indføre en fordelingsmodel.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Berlingske.

- Der er ingen planer om en statslig model for styring af elevfordeling som på gymnasieområdet, lyder det i et skriftligt svar.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ellers tidligere givet udtryk for, at man ville præsentere et udspil til en fordelingsmodel på folkeskoleområdet.

Må selv nå målet

Regeringen har i forvejen besluttet, at gymnasieelever fra næste skoleår skal fordeles, efter hvor meget deres forældre tjener.

Ministeriet har imidlertid henvist til aftalen om kommunernes økonomi for næste år. Det var en aftale, som regeringen indgik med KL i juni.

Her står der i store træk, at det er op til kommunerne selv at opnå en målsætning om, at elevsammensætningen i folkeskolerne skal afspejle befolkningssammensætningen i lokalområdet.

Ifølge ministeren er det på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt med en målsætning i økonomiaftalen, fordi hun mener det er "en mere hensigtsmæssig vej at gå".

- Det (at gør noget mere indgribende for at sikre mere blandede skoler, red.) synes jeg jo er op til kommunerne, siger hun til avisen.

- Nu har vi lavet en aftale med dem om, at man skal tilstræbe at have en mere balanceret elevsammensætning. Og hvilke redskaber, hver enkelt kommune så vælger at bruge, skal være op til dem selv, lyder det videre.

- Det er en del af aftalen, at de (kommunerne, red.) må byde ind. Efter min bedste overbevisning er denne aftale vejen frem.

Aarhus går radikalt til værks

Ifølge Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, burde regeringen gå mere offensivt til værks, hvis den vil sikre en mere blandet sammensætning af elever.

Han fortæller, at han er vidne til folkeskoler, der mangler diversitet, fordi familier har det med at bosætte sig tæt på nogen, som de ligner.

Han nævner blandt andet Aarhus som et eksempel på en kommune, der er gået mere radikalt til værks ved at rive boligblokke ned i bestemte områder for at erstatte dem med andet byggeri, som tiltrækker andre mennesker.

Det er måske sådan nogle tiltag, der skal til for at ændre tendensen, mener han.