Populære snøfler trækkes tilbage: Uegnede som menneskeføde

Bisca A/S tilbagetrækker et stort parti Snøfler. Pakkerne er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.

Beslutningen om tilbagetrækningen er taget i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og produkterne fjernes nu fra hylderne i dagligvarebutikkerne i hele landet. Foto: Privat

Årh nej.

Nu skal du lige læse med, hvis du har en sød tand og hang til snøfler. 

Bisca A/S tilbagekalder nemlig deres populære tørkager, efter der er fundet plastikstykker i produkterne. Fundet af plastik betyder, at kagerne er uegnede som menneskeføde.

Læs også Franskbrød tilbagekaldes efter fund af pesticid

Beslutningen om tilbagetrækningen er taget i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og produkterne fjernes nu fra hylderne i dagligvarebutikkerne i hele landet. 

Produkterne er solgt i Netto, Føtex, Bilka, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen, Rema 1000, Lidl, ABC-butikkerne, Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb, Hans Følsgaard og kan også være at finde i andre butikker over hele landet.

Snøfler 600g 30 stk:

EAN-nr. 5709364660138, med batch nummer og bedst før datoer:

  • LS20231313 - Bedst før: 17.01.2021
  • LS20232312 - Bedst før: 17.01.2021
  • LS20240313 - Bedst før: 24.01.2021

Snøfler 100 g 5 stk

EAN-nr. 5709364674609, med batch nummer og bedst før datoer:

  • LS20244313 - Bedst før: 31.01.2021
  • LS20245313 - Bedst før: 31.01.2021

Snøfler White 200g 10 stk:

EAN-nr. 5709364675743, med batch nummer og bedst før datoer:

  • LS20230312 - Bedst før: 17.01.2021

Snøfler 200g 10 stk:

EAN-nr. 5709364660114, med batch nummer og bedst før datoer:

  • LS20225312 - Bedst før: 10-01-2021
  • LS20230313 - Bedst før: 17-01-2021