Pålæg tilbagekaldes
K-salat tilbagekalder makrelsalat.
21. apr 2023, kl. 15:59
Mere end 30 dage gammel
Makrelsalat fra K-salat tilbagekaldes. Nogle af pakkerne med makrelsalaten har en mangel på bagsideetiket, der gør, at produktet nu tilbagekaldes. Etiketten oplyser ikke om allergenet æg, der i stedet er blevet mærket med pickles.
Makrelsalaten er blevet solgt i Coop, Dagrofa- og Intervare-butikker i hele landet.
Derfor kan det medføre en allergisk reaktion hos forbrugere, som er allergisk overfor æg. Forbrugere, der har allergi over for æg, frarådes at spise produktet. Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere varen.
Hvis man oplever symptomer i forbindelse med at have spist makrelsalaten, bør man kontakte egen læge.