Tablet-pc til skolebørnene
Kommunen er først i Europa med it-løsning
Alle skolebørn i Odder kommune kan godt begynde at glæde sig, for inden længe får de en ny tablet-pc.
Det er konsekvensen af, at Odder Kommune netop har vedtaget sin IT-strategi som betyder, at Odder bliver den første kommune i Europa, hvor alle skolebørn har en tablet-pc
- Der er nogen, der har sagt, at dette er det mest revolutionerende, der er sket i Folkeskolen siden 1950'erne, og jeg er ikke i tvivl om, at beslutningen om at udlevere tablet-pc til alle får meget stor betydning, sagde formanden for Børn, Unge og Kulturudvalget, Lars Grønlund (A) ifølge Oddernettet.dk, da byrådet vedtog it-strategien for de kommende års folkeskole i Odder Kommune.
Det kommer til at koste ca. 8,3 mio. kr. at udlevere tablet-pc til alle over de kommende tre år.