Landmænd kan miste deres levebrød ved tvungen braklægning

Knap halvdelen af landbrugsjorde omkring Norsminde Fjord skal tages ud af drift. Godt for fjorden, men skidt for de omkringliggende gårde, der mister deres levebrød

Flere landmænd omkring Norsminde Fjord kan blive tvunget til at opgive deres gårde.

Det skyldes en stor plan, der skal beskytte naturen. Et stort område kan ende med at gå fra produktionsjord til brakjord om bare ti år.

Arealet er på 7.420 hektarer. Det svarer til cirka 10.000 fodboldbaner. Det er næsten halvdelen af landbrugsjorden i området, der ikke længere må dyrkes.

Et stort område omkring Norsminde Fjord skal muligvis gå fra produktionsjord til brakjord. Det kan redde fjorden, men ikke de landmænd, der dyrker jorden.
Et stort område omkring Norsminde Fjord skal muligvis gå fra produktionsjord til brakjord. Det kan redde fjorden, men ikke de landmænd, der dyrker jorden.

Slut med penge fra planteavl

Tenna Juul Sørensen driver sammen mad sine forældre et landbrug ved Norsminde Fjord. Pengene kommer ind fra planteavl, men det kan altså være slut om ti år, hvis 48 procent af landbrugsjorden skal braklægges.

Tenna Juul Sørensen og hendes familie har 300 hektarer opdyrket jord. Men en ny rapport fra Københavns Universitet kan gøre det svært, hvis halvdelen af jorden omkring Norsminde Fjord, skal tages ud af drift.

- Jeg synes, at det er et drastisk tiltag. Det får de konsekvenser, at markerne kommer til at stå fuldstændig uberørte, og at vi kommer til at mangle en betydelig indtægt, siger Tenna Juul Sørensen.

quote Det får de konsekvenser, at markerne kommer til at stå fuldstændig uberørte, og at vi kommer til at mangle en betydelig indtægt.

Tenna Juul Sørensen, landmand, Norsminde Fjord

Bedre vandkvalitet

Det er en politisk målsætning, at vandkvaliteten i fjorden i 2027 skal være bedre. Rapporten er indtil videre et redskab til, hvordan det kan realiseres.

En masse lodsejere er gået sammen om at lave et stort område, som netop skal fjerne kvælstof inden det havner ude i fjorden. Man kan godt føle sig lidt trådt på, for nu skal vi gøre endnu mere, siger Tenna Juul Sørensen.

Følsom fordi den er lav

Hos Danmarks Naturfredningsforening har man et lidt andet syn på Norsminde Fjord.

- Problemet er, at Norsminde Fjord ser pæn ud og gør sig godt på fotos. Men det er en meget lavvandet fjord med en gennemsnitsdybde på 60 centimeter, så der er ikke meget vand i den. Det betyder, at den er meget følsom for, hvad der tilføres i den, siger Ib Salomon, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder.

Norsminde Fjord er ikke særlig dyb. Derfor er den meget følsom for, hvad der tilføres i den, siger Ib Salomon fra Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge ham er det ikke de omkringliggende byer, der er problemet.

- Det er fra landbruget, og det har de også erkendt. Men jeg vil give dem ret i, at det er et drastisk indgreb, der skal til, siger Ib Salomon.

I videoen øverst kan du se, hvilke konsekvenser det har for en af de omkringliggende gårde, hvis planerne om braklægning af et stort område realiseres.

VIDEO: Her kan du se hele det samlede indslag om Norsminde Fjord.

 

 

12f65654-7240-4ef8-8000-1f0e5cd02ae7

Her er vores kort på hånden i den danske teststrategi

20200204-233208-L-1920x899we

Kunder raser: Har ikke fået penge retur for aflyst koncert

lystrup spejdergruppe

play Slut med online-møder: Nu glæder de sig til sammenhold og lugten af røg

Morten Østergaard

Exit overrasker ikke baglandet: - Krænkelsessager har sat et stort præg på Radikale Venstre

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

IMG_3125

play Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud på rockeradresser