KZ-historie i Odder

Tidligere Auschwitz-fange holder foredrag på Odder Gymnasium

90-årige Arlette Andersen har oplevet en grusom del af historien på tætteste hold. Under 2. Verdenskrig sad hun som fange i koncentrationslejren Auschwitz.

I dag - 70 år efter koncentrationslejrens befrielse - gæster hun Odder Gymnasium. Her fortæller hun om sine oplevelser fra et sted, hvor det anslås, at cirka 1 million jøder blev myrdet.

- Jeg synes, de unge skal vide, hvad der skete, så man ikke glemmer den tid, siger Arlette Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Benægtere snyder de unge

Odder Gymnasium har valgt at få Arlette Andersen til at fortælle sin historie for at stoppe en grim tendens.

I 2007 advarede historielærere om, at holocaustbenægtere prøver at overbevise unge på internettet om, at hændelserne i koncentrationslejrene aldrig fandt sted.

- Vi gør det for at fastholde historien. Vi vil gerne give vores unge den oplevelse af, at tale med et levende menneske fra den levende historie, fortæller rektor Lars Bluhme.

Det vides ikke præcis, hvor mange af de overlevende fra koncentrationslejrene, der stadig er i live i dag.

I videoen ovenfor kan du se Arlette Andersen ankomme til Odder Gymnasium.

_DSC0615

Lig fundet i Brabrand Sø

050321 Hjarnø Havbrug 1930 VTR Still

Retssag mod havbrug følges tæt: - De skal ha' lov at rydde op

hest2

Dyr på Molslaboratoriet undersøgt af politiet

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Retten i Randers uddeler bøde på 19 millioner kroner

AGF-Sønderjyske

Østergaard: Stadion-forsøg skal afsløre kviktestens pålidelighed

image5

En person fundet død i villakvarter i Silkeborg