Fodbold er for alle børn
Idrætsdag for børn med spastisk lammelse
Det kan være svært at spille fodbold eller rundbold med de andre børn, når armen eller benet ikke altid vil, som man selv vil.
Søndag fik børn med spastisk lammelse mulighed for at udforske forskellige idrætsgrene og dyrke sport med ligesindede.
Det skete på Egmont Højskolen i Hou, hvor børn i alderen fire til 18 år var inviteret til idrætsdag.
Ifølge foreningen Sport for Brains er det ikke alle børn med handicap, som selv er klar over, hvad de er i stand til.
- Nogle af dem ved ikke, at de for eksempel kan spille fodbold eller gå til karate, siger Camilla Voigt, projektleder ved Sport for Brains, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se et tv-indslag fra idrætsdagen øverst i artiklen, og mød Benjamin Redfern Grøn, som er født med spastisk lammelse.