Bliver protektor for Tunø Festival
Prinsgemalen glad for jazz og hotdogs midt i Kattegat
Prins Henrik bliver protektor for årets udgave af Tunø Festival.
Prinsgemalen har sagt ja til opgaven efter en direkte henvendelse fra den lille festival midt i Kattegat.
Der er tale om et engangsprotektorat for dette års festival.
Så sent som sidste år besøgte prins Henrik Tunø for at deltage i det seneste festival. Senere på året sender Tunø Festival en formel invitation til prinsgemalen for at spørge, om han også vil deltage i festivalen i år.
- Vi har fået fine officielle breve fra Hofmarskallatet, og vi meget stolte af at have fået en kongelig protektor for Tunø Festival, siger formand for Tunø Festival, Jørn Kildall, i en pressemeddelelse.
- Vi ved, at Prinsgemalen holder af Tunø og god jazzmusik - samt af vores hotdogs, og vi er glade for, at han viser os opmærksomhed. Og så er vi jo altid stolte af at kunne vise vores dejlige festival og Tunø frem.
Odders borgmester, Uffe Jensen (V), kalder protektoratet for en fantastisk nyhed. Så vidt han ved, har ingen i Odder Kommune tidligere haft et kongeligt protektorat.
Årets Tunø Festival afholdes i dagene 3.-6. juli