16-årig dreng med hovedtraumer dør to døgn efter ulykke

En bilist ramte natten til lørdag en 16-årig fodgænger syd for Aarhus. Natten til mandag afgik han ved døden

En 16-årig dreng fra Københavnsområdet er natten til mandag død, efter at han natten til lørdag var involveret i en færdselsulykke på Århusvej mellem Malling og Odder syd for Aarhus.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg tidligt mandag morgen.

- Han bliver erklæret død omkring klokken 01.30. De nærmere omstændigheder kender jeg ikke, men de pårørende er underrettet, siger han.

Natten til lørdag blev den 16-årige dreng ramt af en bilist omkring klokken to og bragt til Aarhus Universitetshospital med svære hovedtraumer.

- Han er ramt direkte i hovedet, og han er fortsat i kritisk tilstand, sagde vagtchefen lørdag morgen.

Årsag til ulykke ukendt

Politiet kender endnu ikke årsagen til sammenstødet.

- Vi har været på stedet og talt med vidner, men vi er endnu ikke blevet klogere på, hvordan det helt præcist kunne ske, siger Jens Rønberg.

Bilisten, en 62-årig mand, var ikke påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, da ulykken fandt sted.

- Han er selvfølgelig dybt berørt af situationen, siger vagtchefen om bilisten.

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

_DSC2603-1600px

Lynnedslag stopper letbanen - flere afgange aflyst

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Retten i Aarhus politi byret byretten domstol

Dommer fængsler 35-årig mand i sag om voldtægt

190621 sygepljersker i strejke demo 1930 VTR Still

play Så begyndte strejken: Sygeplejersker får støtte fra Folketinget

Dagens mest læste